Når du kommer til en behandling, starter vi med en kort samtale om, hvad der fylder hos dig lige nu – fysiske gener (smerter, skader, etc.), bekymringer eller tanker, der presser sig på.
Herefter kommer du på briksen, hvor jeg arbejder med kroppen gennem tryk, pulsering og massage – og typisk også spørger videre ind til dét, du kommer med, og hvad du mærker.
Jeg har særligt fokus på åndedræt og muskelspændinger, og jeg inddrager dig hele vejen under behandlingen.
På den måde bliver behandlingen et samarbejde, hvor vi sammen skaber de bedste betingelser for bedring for dig.
Behandlingen tager altid afsæt i ManuVision Kropsterapi – som er en evidensbaseret behandlingsform, der bl.a. kan afhjælpe stress, traumer og ptsd. Såvel som være med til at lindre smerter pga. fx vrid, sammenfald eller uhensigtsmæssige arbejdstillinger.
Kropsterapi tager afsæt i kroppen, men behandlingsformen forholder sig hele tiden også til måden, vi tænker og handler på. Behandlingsformen kan derfor også sagtens kombineres med sessioner hos fx en psykolog eller fysioterapeut.

Nørre Farimagsgade 11, 3.th
1364, København K
emil@ikroppen.dk